Bliv en del af Gadens Børn fantatiske frivillig team
Bliv frivillig hos Gadens Børn
Har du lyst til at gøre en forskel for udsatte børn i Kolkata, og har du lyst til at blive en del af en mindre, men passioneret organisation, hvor engagement, fællesskab og lysten til at hjælpe går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi er på udkig efter!
Hvem er vi?
Gadens Børn er en dansk non-profit organisation, der arbejder for at give udsatte børn og familier i Kolkata, Indien, bedre muligheder for et sundt, trygt og selvstændigt liv. Gennem vores projekter arbejder vi blandt andet med uddannelse, sundhed, måltider, omsorg og erhvervsuddannelse.
I Danmark arbejder vi hver dag for at skabe opmærksomhed om vores arbejde i Kolkata og samle de midler og den støtte, der gør projekterne mulige. Her spiller vores frivillige en helt særlig rolle.
Hvad kan du hjælpe med?
Som frivillig hos Gadens Børn er mulighederne mange, og vi forsøger altid at finde en måde, hvor dine interesser og kompetencer kan komme i spil.
Vi har blandt andet brug for frivillige til:
Vores årlige Galla, hvor vi har brug for hjælp både før, under og efter aftenen
Events og arrangementer
Loppemarkeder og outlets
SOME
Du behøver ikke kunne det hele, og du behøver heller ikke have erfaring fra en NGO. Måske har du et par timer, du gerne vil bruge på noget meningsfuldt, eller måske har du lyst til at engagere dig mere fast.
Alle bidrag tæller, og vi er altid glade for mennesker, der har lyst til at være med.
Hvem leder vi efter?
Vi leder først og fremmest efter mennesker, der er engagerede, pålidelige og har lyst til at gøre en forskel. Du må meget gerne være initiativrig og have lyst til at tage ansvar, men vigtigst af alt er, at du har lyst til at være en del af fællesskabet omkring Gadens Børn.
Til gengæld får du mulighed for at møde nye mennesker, bruge dine kompetencer på en ny måde og få indblik i arbejdet i en mindre NGO, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Har du lyst til at være med?
Så vil vi meget gerne høre fra dig. Fortæl os lidt om dig selv, hvad du kunne have lyst til at hjælpe med, og hvor meget tid du har mulighed for at lægge.
Skriv til: info@gadensboern.org så finder vi sammen ud af, hvordan du bedst kan blive en del af Gadens Børn.
Vi håber, du har lyst til at være med på holdet!