Uddannelse er vejen til en fremtid væk fra gaden

Drømmen om uddannelse

I Gadens Børn er vi dedikeret til at sikre gratis kvalitetsuddannelse til Kolkatas gadebørn, da vi tror på, at dette er det stærkeste redskab, vi kan væbne børnene med, i deres kamp for et liv væk fra gaden og ud af fattigdom. Derfor er vi primærsponsor på Missionaries of the Words tre skoler i Kolkata. Drømmen om uddannelse har også altid været stor blandt de gadebørn, vi er kommet i kontakt med i vores arbejde, men her har vi også lært, at skolegang ofte ikke er en prioritet blandt børnenes forældre, der hellere ser dem hjælpe til med at forsørge familien.

Når hver dag, for mange familier i Kolkatas gader, er en kamp for at få mad på bordet, er det ikke svært at sætte sig ind i, at livet leves fra dag til dag, og en investering i fremtiden, som uddannelse er, derfor kommer i sidste række. Dertil kommer, at omkring en fjerdedel af Indiens befolkning, trods en betydelig fremgang i tallene, fortsat er analfabeter, hvorfor vi bruger en del ressourcer på vores opsøgende arbejde på at formidle betydningen af uddannelse til børnenes forældre. Et budskab, der synes at vinde mere og mere indpas for hver dag, der går. 

Tre skoler og 650 skolebørn

For at imødekomme det første af børnenes tre ønsker – skolegang, mad hver dag og et hjem – åbnede den første skole i juni 2014, siden er det blevet til tre grundskoler – Aasha Kidderpore Skole (2014), Aaasha Santoshpur Skole (2016) og Sealdah Skole & Fritidshjem (2017). Dermed er drømmen om skolegang opfyldt for 650 gadebørn i alderen 5-15 år, der nu går en mere mulighedsrig fremtid i møde.

For at nå i mål med vores mission om at væbne børnene med det stærkeste redskab til et liv væk fra gaden og ud af fattigdom, er det en af vores vigtigste målsætninger for skolerne, at det ikke skal koste familierne en eneste rupee (den officielle valuta i Indien) at have deres børn indskrevet. Ej heller skal familierne bruge penge og tid på transport til og fra skolerne, da børnene bliver hentet og afleveret i skolebusser. Selvom det er gratis at gå på offentlige skoler i Indien, er der alligevel udgifter i forbindelse med bøger, skoleartikler, frokost, skoleuniform m.v., som mange familier ikke har råd til at prioritere. Dertil kommer, at størstedelen af gadebørn ikke er registrerede samfundsborgere og derfor ikke har en fødselsattest, der giver adgang til de offentlige skoler. En registrering vi kæmper hårdt for at få til børnene på vores projekter, men som er vanskeligt uden at kunne oplyse en adresse og for nogles vedkommende deres ophav.

Vejen til en lysere fremtid

Vi arbejder lige nu på at få et samarbejde op at køre med de offentlige skoler i Indien, så vi kan få de ældste elever ind på skolerne, når de er klar og de kan klargøre de yngste. Indtil det er på plads, så er loven i Indien så fint indrettet at på trods af, at børnene ikke får et certifikat på dagscentrene eller skolerne, så har de muligheden for at gå ind på en Government skole og tage den officielle eksamen så snart de er klar, og når de består kan de starte på Government Skolen. Sammen med Missionaries går vi meget op i, at skolen skal være et sikkert sted, hvor børnene kan udvikle sig og genvinder troen på sig selv. Et sted hvor de oplever success og ikke, som de ellers har oplevet hele livet igennem, nederlag, alt for høje forventninger, hårde ord og pres, der har fået dem til at miste troen på dem selv.

Her har vores dygtige head of Operation, Anindita Ray skrevet om denne løsning:

NIOS - is an "Open School" system in India - that caters to the need of learners up to pre degree level.

It is affiliated by Central Board of Secondary Education (*CBSE)

objectives of this system is:

  1. Universalisation of education

  2. Greater equity and justice to society

  3. Evolution of a learning society.

It provides opportunities to interested learners through open and distance learning (ODL) mode.

A learner who has passed class VIII and has valid proof of attaining 14 years of age can apply for registration to the Secondary Course. The learner who gives a self certificate stating that "I have studied and able to pursue the secondary course" is also eligible for admission to the Secondary Course.

This means, if a student (doesn't matter whether he/she is studying in a school) feels that he/she is prepared to give class ten (X) board exam – he/she can opt for this education system.

Even if he/she fails to pass, they can appear 9 times to clear his/her exam.

Flexible Scheme of Examinations: The Public examinations are conducted by NIOS twice a year. A learner gets nine chances to appear in the public examinations over a period of five years to complete his/her courses.

Det betyder at børnene altid kan få deres eksamen i Government school, så snart de er klar til at bestå.

Børnene klædes på med selvtillid og faglighed

Aasha betyder "håb" på hindi, og det er det håb, skolerne ønsker at tænde i børnene – håbet om en lysere fremtid. Målet med uddannelsesprogrammet er at give børnene det bedst mulige udgangspunkt for at få det arbejde, de drømmer om, bryde med deres sociale arv og skabe et liv for dem selv væk fra gaden. På skemaet er hindi, bengali, engelsk, matematik, IT og almen viden. Gennem pædagogisk, tryg og omsorgsfuld læring, der favner deres forskellige situationer, niveauer og behov, søger skolerne at give børnene succes oplevelser, hvorigennem, de kan opbygge troen på egne evner og værd. En tro, der for gadebørn så ofte bliver skadet på grund af uværdig og nedsættende behandling fra deres omgivelser, der har fået dem til tvivle på, at også deres fremtid kan blive lys og fuld af muligheder. Vi mener, at det er børnenes tro på, at livet kan lykkes, der motiverer dem til at kæmpe for, at det rent faktisk gør det, og således er arbejdet for at sikre adgang til uddannelse for udsatte børn ikke kun et fysisk, men i høj grad også et mentalt spørgsmål.

Et støttende bagland

En god relation og kontakt til børnenes forældre prioriteres højt, da det er gennem et tæt samarbejde med dem, at børnene får de bedste forudsætninger for at gribe de muligheder, de får. Gennem oplysning, rådgivning og kapacitetsopbygning af børnenes forældre søger Missionaries of the Word at styrke og fremme støtten fra deres bagland, og vi glædes over forældrenes store opmærksomhed på og engagement i deres børns skolegang og trivsel.

636ab1b0-dcce-46a9-88d0-ac44e3cad2c8.jpg

Aasha Kidderpore Skole

Aasha Kidderpore Skole åbnede i juni 2014, og i dag går der 130 elever i alderen 4-15 år fordelt på fire klassetrin.


Da særligt de ældste elevers hjælp ofte er behøvet i hjemmet, begynder undervisningen kl. 11, så børnene kan få overstået deres eventuelle pligter, inden skoledagen begynder, og fokus er på dem som børn. Denne beslutning har medført en betydelig fremgang i mødefrekvensen og tilmed et stort engagement i børnenes skolegang fra forældrene, der føler, at de er blevet lyttet til og at deres bekymringer, udfordringer og behov er blevet forstået.


Et engagement der viser sig ved, at forældrene sender deres børn i skole iført (ren) skoleuniform, og ofte opsøger lærerne med interesse for, hvordan børnene klarer og opfører sig i skolen. For at forældrene kan følge med i børnenes udvikling, er der indført "Report Cards", som børnene med (for det meste) stor stolthed viser frem derhjemme.

gadensboern_day5_11.jpg

Aasha Santoshpur Skole

I april 2016 åbnede anden grundskole, Aasha Santhospur, første gang dørene. Her kommer der hver dag 400 elever i alderen 4-15 år fordelt på seks klassetrin.


Skolen ligger i et grønt og frodigt område 40 minutter med offentlig transport syd fra centrum. Der ligger ingen skoler i området, hvorfor børnene skal gå mange kilometer for at uddanne sig, hvilket resulterer i, at de i stedet bliver sendt ud for at arbejde.


Ejendommen er bygget specifikt til Aasha Santhospur skolen og den tæller tre etager, der gør den til den største af skolerne. Ejendommen er købt i den indiske trustfond, og vil derfor altid tilhøre børnene uanset hvad, der måtte ske med organisationen i fremtiden.

thumbnail_Image-14.jpg

Sealdah Skole & Fritidshjem

Sealdah Skole & Fritidshjem åbnede i oktober 2017, og i dag går der 120 elever i alderen 4-15 år fordelt på fire klasser.


Mens børnene der går på Aasha Kidderpore Skole og Aasha Santoshpur Skole bor i slumområder med deres familier, bor børnene fra vores Sealdah Skole & Fritidshjem på banegården, Sealdah Station. De er nogle af de hårdest udsatte gadebørn i Kolkata, og mange af dem får ikke andet mad og andet omsorg end det, de får hos os. Således er skolen mere end en skole for dem – den er en decideret livline.


For at imødekomme børnenes omfattende behov og minimere timerne på gaden er skolen et udvidet tilbud, som også inkluderer et fritidshjem og et lørdagscenter. Mange af børnene har ikke forældre, der kan følge dem til og fra skole, og derfor hentes og afleveres de på stationen i den fineste skolebus.

Vil du hjælpe os med at opfylde skoledrømmen for endnu flere gadebørn?